KREATIVE LISES HANDELSBETINGELSER

Kreative Lise er en blog med integreret webshop med salg af Kreative Lises produkter.

Du kan bestille varer via webshoppen til levering på en privat/firma-adresse, eller du kan hente varerne i Thy (Tøvlingvej 33, 7752 Snedsted)

Lige efter købet modtager du en ordrebekræftelse – hvis ikke du modtager en, så tjek uønsket post, mailen kan være røget i spamfilteret. Har du stadig ikke modtaget den, så skriv til mig på kontakt@kreativelise.dk, så sender jeg den til dig igen.

 

Fortrydelsesret

Du har iflg. gældende dansk lovgivning 14 dages returret ved nethandel. Fortrydelsesretten løber fra den dag, hvor du har modtaget dine varer.

Skriv en mail til mig (kontakt@kreativelise.dk) med ordrenummer og hvilke varer du vil returnere, så sender jeg dig information om, hvor du skal sende pakken hen.
Det er dit ansvar at give mig besked om fortrydelse af købet (det er ikke nok bare at nægte at modtage pakken). Der modtages ikke returpakker sendt pr. efterkrav. Ønsker du at sende en pakke retur, står du selv for udgiften til returporto. Du får pengene tilbage for varerne, men ikke for udgiften til fragt.

Du kan også vælge at benytte min standard fortrydelsesformular og sende med retur. Den finder du på sidste side i denne pdf.

Varens stand, når du sender den retur

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter jeg den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

Varen skal tilbageleveres i originalemballagen.

 

Reklamationsret / varer med fejl

Der gives 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Reklamationen gælder ikke fejl eller skader begået ved forkert betjening af produktet.

Skulle du modtage en vare med fejl, så skriv en mail til mig (kontakt@kreativelise.dk) vedhæftet et eller flere billeder af varen – så ser jeg på, om det er nødvendigt at få varen retur. I de fleste tilfælde er det en transportskade, og det kan jeg se på billedet. Der vil du modtage en ny vare, hvis den er på lager. Hvis varen er udsolgt, får du pengene retur. I så fald bedes du sende mig dine bankoplysninger, så jeg kan overføre beløbet til dig.

Du får returportoen retur, hvis der er fejl på varen. Der modtages ikke pakker sendt på efterkrav.

 

Varer sendes med Bring eller GLS

Alle forsendelser sendes, som pakker med eller uden omdeling. Forsendelsesvalg foretager du selv ved ordrens afgivelse. Alle pakker har ”track and trace”, så du kan følge din levering. Varerne sendes (eller er klar til afhentning) i løbet af 1-5 hverdage (ved bankoverførsel regnes afsendelsestidspunktet efter betaling er registreret på kontoen)

Oftest går der dog kun 1-2 hverdage inden ordren er klar, men i travle perioder kan der altså gå op til 5 hverdage.

Bring og GLS leverer pakkerne i løbet af 1-2 hverdage.

 

Betaling

Kreative Lise modtager betaling ved online betalinger med Visa, Mastercard og Mobilepay samt ved bankoverførsel.

Betaling vil først blive trukket på din konto, når den fysiske vare afsendes eller det virtuelle produkt er oprettet med mindre andet er aftalt eller fremgår af din ordre.

Ved betaling ved bankoverførsel, afsendes varen, når betalingen er modtaget.
Ved afhentning af varen kan der tillige betales kontant. Dette skal vælges i bestillingsprocessen.

Alle beløb er i Danske kroner (DKK) og er inkl. moms.

Kreative Lise benytter en sikker betalingsserver, der krypterer alle oplysninger med SSL protokol, hvilket betyder din data er sikker og ikke kan læses af andre udefrakommende.

Kreative Lises egen hjemmeside bruger ligeledes kryptering med SSL protokol.

 

Kunde- og privatlivspolitik

Jeg videresælger ikke personlige oplysninger og videregiver ikke dine personlige oplysninger til andre, de er kun registreret i mit kundekartotek. Du kan til enhver tid få slettet dine oplysninger.

For at du kan indgå aftale med Kreative Lise, har jeg brug for følgende oplysninger:
. Navn
. Adresse
. Telefonnummer
. E-mail adresse

Jeg foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos Kreative Lise og opbevares i op til fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Når der indsamles personoplysninger via min hjemmeside, sikrer jeg, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

Kreative Lise har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.

Den dataansvarlige i Kreative Lise er: Lise Bangsgaard Sørensen

Jeg opbevarer og transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.

Som registreret hos Kreative Lise har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til kontakt@kreativelise.dk.

Cookies
På https://kreativelise.dk/ anvendes cookies med det formål at optimere hjemmesiden og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.

Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer, se vejledningen på Webshop Cookies og Privatlivspolitik.

Log-statistik
Vi bruger en log-statistik på https://kreativelise.dk/, hvilket betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv.

Logstatistikken anvendes kun med det formål, at optimere Kreative Lise’s hjemmeside.

 

Forbrugerbeskyttelse

Læs mere om din beskyttelse som forbruger når du køber via en PensoPay betalingsløsning:
https://pensopay.com/mere/forbrugerbeskyttelse/

 

Klagemuligheder – oversigt og links:

Har du en klage over et produkt, købt i Kreative Lises webshop, kan der sendes en klage til:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby

Link: www.forbrug.dk

 

Hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan du angive din klage i EU Kommissionens online klageplatform.
Platformen findes her: http://ec.europa.eu/consumers/odr/
Angiver du en klage her, skal du oplyse min mailadresse: kontakt@kreativelise.dk