Beskrivelse
I 2018 tegnede Kreative Lise plakaten “Een ud af træ”, som blev solgt til fordel for Knæk Cancer.
I 2019 tegnede hun plakaten “Knap hver tredje”.
Og i 2020 tegnede hun plakaten “Hvert tredje blad”.
Fællesnævneren for alle 3 plakater er, at inspirationen er fundet i statistikken, som siger, at hver tredje dansker får kræft! (Se selv statistikken her, hvis du har lyst…)
Hver tredje.
Een ud af tre.
I 2023 har Lise igen valgt at lade sig inspirere af naturen, men denne gang har tegningen fået en mere neutral titel: “Mælkebøtte”. Det er stadig en tegning med 3 versioner af en mælkebøtte. 3 faser, 3 generationer – tolk selv videre. Men måske har man ikke lyst til at blive mindet om cancer, hver gang man ser på plakaten. Så derfor står der heller ikke noget om, at man har støttet Knæk Cancer (som der gør på de andre).
Du kunne støtte Knæk Cancer ved at købe plakaten i perioden 13. oktober 2023 til 27. oktober 2023. Og det indsamlede beløb (hele omsætningen, ekskl. moms og evt. fragt) blev doneret til Knæk Cancers store indsamling den 28. oktober 2023.
Tak fordi DU hjælper med at knække cancer!
P.S Motivet kan også købes som kort, hvis du gerne vil give plakaten som gave, og har brug for et flot kort også. Bestil det her.