Beskrivelse

I 2018 tegnede Kreative Lise plakaten “Een ud af træ”, som blev solgt til fordel for Knæk Cancer.

I 2019 tegnede hun plakaten “Knap hver tredje”

Fællesnævneren for begge plakater er, at inspirationen er fundet i statistikken, som siger, at hver tredje dansker får kræft! (Se selv statistikken her, hvis du har lyst…)
Hver tredje.
Een ud af tre.

Dette faktum er også inspirationen til 2020-plakaten: Hvert tredje blad.

Med 2020-plakaten fuldender Kreative Lise sin triologi, og igen i år har naturen også været hendes kilde til inspiration. Motivet er i år 3 blade, fra 3 forskellige træer. Bladene kan tolkes som vores børn. De er de yngste dele på træet, og de er de mest sårbare.
Blade kan også overføres til bøger. Hvert tredje blad i vores livshistorie. Hvert tredje menneske, vi møder på vores vej.
Og endelig er der selvfølgelig en reference til vores stamtræ. Een ud af tre. Hvert tredje familiemedlem. Så kommer kræften pludselig rigtig tæt på!

Hele omsætningen (ekskl. moms og evt. fragt) ved salg af denne plakat, bliver doneret til Knæk Cancer i uge 43. Og kommer der bestillinger efter uge 43, kommer de med i puljen til næste år. (Det samme gælder plakaterne fra de andre år).

Tak fordi DU hjælper med at knække cancer!

 

P.S. Hvis du vil læse mere om tankerne bag plakaten, så er der et blogindlæg her.

PP.S Motivet kan også købes som kort, hvis du gerne vil give plakaten som gave, og har brug for et flot kort også. Bestil det her.